• Dansk biotekaktie ser største stigning i flere år efter regnskab

    المصدر: BDK Finans / 15 فبراير 2024 05:15:57   America/New_York

    Det danske biotekselskab Genmab brager op på fondsbørsen, efter at årsregnskabet blev offentliggjort sent onsdag. Torsdag formiddag stiger selskabets aktie med mere end 11 procent, hvilket er den største stigning i flere år. Det var tiltrængt med lidt medvind til aktien, der har haft det særdeles hårdt siden begyndelsen af sidste år. Medtager man torsdagens stigning er aktiens værdi nemlig faldet knap 30 procent siden nytår 2023. I regnskabet præsenteres en omsætning på 16,5 milliarder kroner, hvilket er knap to milliarder mere end året før. Det er et øget salg af kræftmidlet Darzalex, der er den primære årsag til fremgangen. Darzalex sælges af partneren Janssen, og Genmab modtager royalties for salget. I 2023 solgte Janssen for knap ti milliarder dollar af midlet, svarende til næsten 68 milliarder kroner. Hvis selskabets forventningerne til forretningens fortsatte udvikling holder vand, står det til solid vækst i år. Genmab forventer en samlet omsætning på op mod 20,5 milliarder kroner, som igen ventes at være drevet af midlet Darzalex. Selskabet aktie er en af de primære årsager til, at det samlede C25-indeks stiger med mere end en procent torsdag. C25-indekset omfatter de 25 mest omsatte, børsnoterede danske aktier på Københavns Fondsbørs. Det består af 24 virksomheder. A.P. Møller-Mærsk har både en A- og B-aktie. Indekset bliver også hjulpet godt på vej af selskaber som Bavarian Nordic, GN Store Nord og Rockwool, der alle ser pæne stigninger. C25 -indekset erstattede i 2016 C20-indekset, som dengang bestod af 20 aktier. Det blev lanceret i 1989. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/dansk-biotekaktie-ser-stoerste-stigning-i-flere-aar-efter-regnskab
شارك على،